Fantastisk at være kristen
Af Lars Hyldgård
Hvorfor er det fantastisk? Det giver mig to dimensioner, som nu bærer mit liv igennem: 1) En helt utrolig fred 2) En levende relation med Gud Fred med fuld vished Fordi jeg er blevet tilgivet for mine synder og nu tilhører Jesus, er jeg ikke bange for at dø. Denne fred så jeg bl.a. i mine bedsteforældre. Jeg oplevede min mormor sige med klarhed i sit blik: "Jeg glæder mig til at komme hjem til Jesus og til Ernst" (Ernst var min morfar, som døde 3 år før hende). Jeg ved, hvad der sker, når jeg dør. Jeg skal til den herlighed, som Gud vil give dem, der har taget imod Hans Søn. Mange mennesker venter på os i himlen. Nogle af dem tog imod Jesus, kort før de døde. Andre erfarer lønnen og glæden over, at de levede det meste af deres liv for Ham på jorden. Som discipel af Jesus ved jeg, at Guds hånd er over mit liv, og at han er med mig igennem alle ting. Jeg ved, at Gud elsker mig, og at jeg trygt kan overgive mig helt til hans totale omsorg. Jesus sagde: "Jeres hjerter må ikke forfærdes eller være modløse. Tro på Gud og tro på mig! Min fred giver jeg jer. Jeg giver jer ikke som verden giver." (Johannes-ev. kap. 14) Dette erfarer jeg nu virkeligheden af i min hverdag! Levende relation At være kristen er langt skønnere end nogen anden religion eller filosofi, fordi det handler om at have en levende relation med Gud, hvor han leder os og virker aktivt i vores liv. Han vejleder mig og styrker mig ved Hans Ord og Hans Ånd. Han downloader indimellem sine planer for mit liv, i mit hjerte. Dette er langt bedre end det bedste eventyr, du kan forestille dig. Gud har fx vist mig, hvem jeg skulle giftes med, hvornår vi skulle sælge et hus, hvad jeg skal lave og meget mere. Fx oplevede jeg Helligånden tale om, at jeg skulle udvikle denne hjemmeside. Gud er suverænt god! At være kristen giver livet en langt højere kvalitet og mening, end noget som helst andet kan give det! Derfor kan jeg ikke holde det for mig selv... Næste indlæg: Kan jeg få hul igennem til Gud? |
Hvad skal jeg bruge Jesus til?
Perfekt kærlighed - findes den?
Video om kampen mellem lyset og mørket
|