Gem dig ikke!
|
Bog om ægte levende tro!
|
Af Lars Hyldgård De fleste mennesker går faktisk og gemmer sig - i et eller andet omfang. Jo ældre vi bliver, jo mere tendens har vi til at gemme os for hinanden. Dette kan enten skyldes skuffelser eller skam. Skuffelser: Vi kan fx blive skuffede over svigt eller uretfærdighed. Men vi kan ganske enkelt også blive skuffede over ikke at blive forstået eller accepteret som dem, vi er. På den måde kan den naturlige tillid, vi er skabt med som børn, blive slået i stykker - og for at beskytte os selv, begynder vi at gemme os for andre. Skam: Vi har alle en samvittighed, og når vi gør ting imod vores samvittighed, oplever vi skyld. Hvis ikke vi umiddelbart får tilgivelse fra andre og os selv for det, vi har gjort, medfører det ofte skam. De fleste voksne bærer på skyld og skam, fordi alle mennesker har syndet. (Rom.3:23) Syndefaldet gør, at mennesker gemmer sig for Gud og hinanden. Hvis vi går og gemmer på en indre skam, er der typisk to uheldige reaktioner: 1) Man kan vælge at fornægte Gud, så man lettere kan leve, som man vil, uden de store skrupler omkring det. Ved at ignorere eller fornægte Gud kan man opbygge sig en samvittigheds-dulmende illusion, som på overfladen er nogenlunde komfortabel at leve med. 2) Hvis ikke man vil ignorere Gud, kan man i stedet forsøge at dække over synden ved at forsøge at holde en pæn facade. Man optræder som et religiøst eller et godt menneske, men man lever stadig på afstand af Gud. Dette resulterer faktisk også i en illusion – en illusion af selvretfærdighed. I både det første og det andet tilfælde gemmer mennesker sig fra Gud og hans genoprettende kærlighed. Man gemmer sig enten i den ene eller den anden illusion p.g.a. stolthed. Stoltheden er også et produkt at syndefaldet. Det er stoltheden, der holder os på afstand af Gud. Når skammen gør, at vi gemmer os fra Gud, er vi i et fængsel, som Gud ønsker at befri os fra! Gud kaldte på Adam: ”Hvor er du?” På samme måde kalder Gud også på dig og mig. Han sendte Jesus til at invitere os ind i sin favn, ind i lyset, hvor vi ikke kan skjule vores synd og skam. Der er tidspunkter i et menneskes liv, hvor Jesus på en særlig måde kalder. Der var én særlig dag, hvor han kaldte på tolderen Zakæus. (Luk.19) Og Zakæus kom ud af sit fængsel, fordi han lod Jesus komme ind. At få et møde med Jesus lukker dig ud af skammens fængsel. Og det er helt FANTASTISK! Jesus er ikke en teori. Han lever og vil møde dig, idet du erkender dit behov for hans genoprettende kærlighed – og kommer til ham, som du er! Du må komme til ham, som et barn kommer til sin far eller mor. Du skal altid være dig selv over for Gud. Kom til ham uden at dække over noget. Hvis du er ked af din synd, så siger du det. Hvis du føler dig bundet, så siger du det! Jesus VIL befri dig! Og fortsæt med at bringe alt frem i lyset, indtil du oplever fuld forløsning. Èn udvej: Kom hjem! Den fortabte søn kom hjem til sin far. (Lukasevangeliet kap. 15) Og han blev omfavnet. Faderen sagde: ”Min søn var fortabt, men blev fundet!” Den ældre søn gik derhjemme og havde aldrig skejet ud ligesom lillebror! Han havde den pæne facade, men den pæne facade krakelerede, da lillebror blev modtaget med den største og mest glædesfyldte fest. Den mørke, arrogante og ukærlige inderside blev provokeret frem. Hvor havde han dog også brug for at få det indre mørke frem i lyset, bekende sin tilstand og blive skyllet over af Guds kærlighed og tilgivelse. |
Af Lars Hyldgård Jensen, 68 sider
|